Startside Sandi Haar Billedkunst Skulpturer Udstillinger Kontakt English


Fra Fyns Amts Avis, torsdag d. 14. juli 2005

Træet lever videre i skulptørens hænder

Det sker, at Sandi Haar arbejder om natten for at få tid til at fordybe sig. Om dagen er han pædagog og drømmer om at kombinere de to sider af sit liv

Af Ebba Madsen

RINGE: Når et træ må lade livet, sker det, at det får lov at leve videre i en ny form. Som skulptør puster Sandi Haar, 34 år, der er aktuel som
udstiller på Ringe Bibliotek, nyt liv i træet, imens han formgiver det.
 
 - Det gode ved at arbejde i træ er, at det forandrer sig, og det stadigvæk lever, selv om det i princippet er dødt, fortæller Sandi Haar.
 Allerede som barn arbejdede han med træ. Men det var alligevel en
velovervejet beslutning, da Sandi Haar valgte at uddanne sig til pædagog frem for at følge venner fra Ærø Kunsthøjskole på akademiet.

 Lysten udfolder sig
  - Det startede med en ganske almindelig lægte og min mors køkkenkniv. Jeg kan lide overfladen på træ, det at røre ved det og mærke kraften i en skulptur. Men fra de af mine venner fra kunsthøjskolen, der søgte ind på akademiet, kan jeg forstå, at noget af lysten forsvinder, at det mere går over til bare at blive et arbejde, forklarer Sandi Haar sit valg.
  Lysten til at arbejde med træ kan ligge i Sandi Haar en hel dag, mens han er på arbejde, og en del af aftenen, mens familielivet leves. Først når børnene er i seng, får kunstneren i ham lov til at udfolde sig.
 - Det er i høj grad afstressende. Det at lave kunst er ikke noget, man
kan gøre, fordi man har tid. Lysten skal være der grundlæggende, og det er en fordybelse ud over alle grænser, siger Sandi Haar om de nogle gange
sene nætter, som han tager i brug, når lysten til kunsten har hobet sig op.
Sandi Haar arbejder i øjeblikket på en stor skulptur, hvor moreltræet med den flotte, mørke kerne på et tidspunkt i processen bliver frigjort fra rødderne.
Med tre uddannelser bag sig har Sandi Haar et stort register at trække på som skulptør og også maler. Han er opvokset i Nyborg og blev uddannet som maskinarbejder i hjem-byen. Senere tog han til Lindø for at blive skibsbygger og til sidst til Odense for at gå på pædagog.-seminariet.
 Især den sidste uddannelse har været med til at udvikle ham menneskeligt,
mens det er de mange rejser til Ærø og kunsthøjskolen samt træskulptør og billedskærer Ole Hartvig, Ærø, som har præget ham kunstnerisk de seneste 10 år.
- Jeg kan godt lide, at man ikke kan fortryde og starte forfra, hvis man
laver en »fejl«. Hvis man ødelægger det udtryk, man var i gang med, må man fortsætte ud fra det sted, og det er af fejlene, man lærer noget.
 Sandi Haar bruger meget nødig motorsav til at forme en skulptur.
 Den kan ødelægge alt på et øjeblik, men er gavnlig til det grove ved
starten.
Den store drøm

   - Jeg er begyndt at arbejde med en
speciel økse for at skabe en mere grov overflade. Det giver en knap så styret og kontrolleret bearbejdning som med stemmejernet.
 I øjeblikket har Sandi Haar foruden udstillingen af sine skulpturer på biblioteket også en maleriudstilling på Ringe Fri- og Efterskole. De to forskellige udtryksformer blander han af og til i sit arbejde.
 - Jeg bruger former fra maleriet og overfører det til skulpturer.
 Sandi Haars store drøm er, at han en dag kan smelte sit pædagogiske arbejde sammen med kunsten.
 - Jeg har prøvet at arbejde som støttepædagog for en ung mand i et projekt med unge med adfærds-problemer. I et halvt år arbejdede vi med
træskulpturer, og foruden at det var godt for ham, var det også en god måde at komme tæt ind på livet af ham.
 - Det var en god proces, hvor han fik lavet en stor drage, og hvor det udviklede sig til venskab mellem os. Jeg kunne godt lide de situationer, hvor vi glemte, at det var mig, der var pædagogen.
Hammer og stemmejern er de vigtigste arbejdsredskaber for Sandi, men han er også begyndt at bruge en økse til at skabe en mere grov overflade.